DEL
Negle

Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.

De fleste kvinder kan godt lide en smule farve på neglene her om sommeren, men mange mener ikke, at de selv kan lægge en flok lak. Da et besøg på en professionel negleklinik nemt koster 500 kr., ender de fleste med at droppe tanken – og det er ærgerligt. Flotte negle kan nemlig løfte hele dit look og sprede sommerfornemmelser overalt.

Heldigvis er det faktisk ret nemt at lave flotte negle selv, og med lidt tålmodighed bliver du hurtigt lige så god som din lokale negletekniker.

Find den rigtige type lak

Hvilken type lak, du har brug for, afhænger af din tålmodighed og dine behov. Nogle lakker er meget billige, hurtige at lægge, og holder et par dage. Andre er længere tid om at tørre, men til gengæld nemmere at arbejde med. Hvis du har mod på det, kan du også sagtens købe en lille UV-lampe, så du kan lav gellack og gele derhjemme. Det er ikke ret svært, og lampen er hurtigt tjent ind igen i sparede klinikbesøg.

Flere neglelakproducenter er dog også begyndt at udvikle lakker, som har samme egenskaber som gellack, men som ikke skal varmebehandles. Det er med andre ord en helt almindelig neglelak, som er ekstra holdbar. To af de mest kendte lakker af denne typer er CND Vinylux og Sally Hansen Miracle Gel.

Gør forarbejdet rigtigt

Før du giver dig i kast med at lave dine egne negle, skal du sørge for at forberede både dig og dine negle rigtigt, så du får det bedst mulige resultat.

Dine negle skal være rene, tørre og velplejede – uden spor at olie. Du bør også file dem, så de har den helt rigtige form, og du undgår at skade lakken ved at file dem bagefter. Når din negl er klar, skal du altid starte med en klar underlak (base coat), som beskytter din negl og sørger for, at der ikke efterlades rester af farve på neglen, når du engang skal fjerne lakken igen.

Du skal sætte lidt tid af til projektet, især i starten. En god start er at sætte 1-2 timer af, hvor du ved, at du ikke skal noget, så lakken har tid til at hærde fuldstændigt. Det betyder også, at du skal tisse af, inden du lægger lakken. Våd neglelaks største fjende er nemlig vand, håndklæder og stramme jeans, som kan sætte aftryk og ødelægge lakeringen.

Som et sidste tip vil jeg anbefale at lade andre hjælpe dig. Du kan blandt andet finde en masse gode videoer på Youtube, hvis du søger på ord som “nails”, “paint your nails” og “nail polish”.

EFTERLAD ET SVAR